Unica Design
Vores butik kalder vi UNICA DESIGN - det er ikke en internetbutik, men en
fysisk butik, som ligger i hovedgaden i Stubbekøbing på Falster. Vi bor selv i
huset på 1. og 2.sal, så da vi ikke åbner hver dag, kan man let komme i
kontakt med os og komme ind bare ved at ringe på klokken. Det er man
meget velkommen til - også hvis man kun vil kigge.
Vi har naturligvis mine smykker, Oves keramik og
UBANG børnetøj, som er
designet af vores datter. Det er sjovt, inspirerende og farverigt for børn.
Forældrene kan glæde sig over den gode kvalitet, som kan tåle at blive
brugt og vasket. Det er lavet i Tyrkiet under kontrollerede forhold uden
børnearbejde og farlige kemikalier.
Desuden har vi glas fra Kontra Glas på Samsø, fugle i strandtræ af Jan
Mogensen fra Hundested, vævede tørklæder af Tove Goth,
silketørklæder bl.a. af Lykke Helle Færch og de meget dekorative
metaltræer af Toni Møller. Hvis man vil skrive et kort har vi akvarelkort af
Jorit Tellervo, Grafisk designede kort af Dorte Hansen fra Stubbekøbing og
tegnede kort af Ove Bang Jørgensen.
Klik ind i
GALLERIET og se eksempler